Fjellerup

Fjellerup – byen ved skov og strand. Fjellerup er kendetegnet ved en meget unik natur. Her er adgang til en smuk og børnevenlig badestrand med lavt vand og her er frodige, grønne skove, marker og enge. Den mangfoldige natur værdsættes højt af byens beboere. De bruger naturen til at bade løbe, cykle og gå i. Der er ro, luft, lys og god plads.

Fjellerup er desuden byen med mange aktive foreninger, der gør en frivillig indsats for Fjellerup. Foreningerne bidrager til et samvær, hvor man får kendskab til andre beboere. Med en indsats fra frivilligt arbejde er der skabt et parklignende område med petanquebaner, shelters, blomsterbede, aktivitetsredskaber, musikinstrumenter og en udstilling om Fjellerup Østergårds historie. Frivillige har skabt et lille unikt Bundgarnsmuseum, hvor bundgarnsfiskeriets historie fortælles. Frivillige har fået lavet en helt unik legeplads, til gavn for byens børn. Det er også frivilligt arbejde, der står bag Fjellerups flotte Aktivitetshus. Her kan man holde sine familiefester i flotte lokaler. I vinterhalvåret spiser Fjellerup sammen i Fjellerup Aktivitetshus en gang i måneden. Her deltager der hver gang over 100 beboere.

Bundgarnsfiskeriet var på sit højeste i omkring 1950, men bundgarnsfiskeriet kan fortsat opleves på stranden, og du kan få en hyggelig oplevelse og komme helt tæt på bundgarnsfiskerne, når de dagligt trækker deres båd på land. Et særkende for Fjellerup er sommerens mange turister. Turisterne færdes primært i strandområdet og kommer oftest kun i byen for at handle i de lokale forretninger. Turisterne tager ophold i de store sommerhusområder ved Fjellerup eller på en af byens campingpladser. Alle turister kender også Fjellerup som byen, hvor man får landets største og bedste isvaffel på Vaffelbageriet.

Fakta om Fjellerup 

Nyttige links: